Veje og jernbaner i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt skaber nye barrierer i landskabet. Det kan have betydning for den måde, dyr og planter spreder sig i området.

Hvem bliver påvirket?
Barriereeffekten påvirker især dyr, der er afhængige af at kunne bevæge sig omkring i landskabet og mellem yngle- og rasteområder. Den har også betydning for de planter, dyrene bringer med sig.

Et eksempel er springfrøen, der vandrer mellem sit overvintringssted i løvskoven og vandhullet, hvor den yngler. Et andet eksempel er flagermusen, der orienterer sig i forhold til træer og vandløb, når den færdes i landskabet. Hvis et læhegn eller et vandløb krydses af et trafikanlæg, kan flagermusen få svært ved at finde hen til sit fødesøgningsområde. 

Også dyr som rådyr, grævling, ræv og mus samt flere paddearter har behov for at kunne bevæge sig rundt i landskabet.

Dyr på tværs af vej og bane
For at modvirke barriereeffekten konstruerer vi passager til dyr i anlægget. Passagerne kan enten anlægges over eller under anlægget, og de kan have forskellige dimensioner. Der er forskellige krav til passager, alt efter om de skal kunne bruges af rådyr eller springfrøer.

Hvis dyrepassager skal virke, skal dyrene let kunne finde dem. Chancen for dette øges, når passagen anlægges langs eksisterende ledelinjer såsom vandløb, skovbryn eller buskrækker, som dyrene ofte bevæger sig langs.