Land
Miljøundersøgelser skal vise, hvad en fast forbindelse vil betyde for dyr og planter og for landskab og jordbund på Femern og Lolland. Også påvirkninger fra støj, lys og forurening bliver grundigt undersøgt.

Slanger og firben

print
Lolland og Femern hører med deres havklima, der er præget af blæst og fugt, ikke ligefrem til krybdyrs foretrukne lokaliteter. Som led i miljøundersøgelserne har biologerne forsøgt at finde de få egnede tørre og solrige lokaliteter med spredte buske for at registrere eventuelle forekomster af slanger og firben der.

Krybdyr har ikke en konstant temperatur, men er afhængige af solens stråler for at blive varmet op og være rigtig aktive. Derfor findes dyrene især i solbeskinnede områder. Som beskyttelse mod rovdyr, koldt vejr og stærk sol og som hvileplads har krybdyr behov for afvekslende terræn med tæt buskads, sten eller andre strukturer, hvor dyrene kan trække sig tilbage. Krybdyr bevæger sig ikke så meget rundt i terrænet som f.eks. padder, men de stiller alligevel særlige krav til deres levesteders størrelse og struktur. Derfor er de sårbare, hvis levende hegn og småbiotoper forsvinder, eller hvis bestande isoleres som følge af anlæg af f.eks. nye veje.

Metoder til registrering af krybdyr
Krybdyr kan i princippet umiddelbart opspores og tælles, når vejret er godt. I områder med lav forekomst og ustadigt vejr foretrækker biologerne at hjælpe naturen lidt på vej ved at lægge kunstige skjul ud. Skjulene placeres i foråret langs på forhånd fastsatte registreringslinjer (såkaldte transekter), så dyrene kan vænne sig til dem og gemme sig under dem, når det er for koldt. Ved jævnlige kontrolbesøg, der udføres i skumringen eller i koldt vejr, løftes skjulet for at se, om der ligger krybdyr under det. På Lolland har man søgt efter krybdyrene uden brug af kunstige skjul, men ved at kigge efter dem i tørre områder med mange strukturer, hvor der er størst sandsynlighed for, at de lever. Det er sket på solskinsdage, hvor dyrene typisk er mest aktive.

Derudover er der registreret mange krybdyr i forbindelse med de øvrige undersøgelser af lokaliteterne på både Lolland og Femern.


 Det lollandske kystdige er karakteriseret ved lav vegetation, spredte buske og stenbunker. Derfor er det særligt egnet som levested for firben (foto: Annebeth Hoffmann).


Kun få krybdyr på Lolland og Femern
Som biologerne havde forventet, er der ikke særligt mange krybdyr i undersøgelsesområderne. Ved feltundersøgelserne var skovfirben den art, der blev observeret flest steder. På Lolland blev arten konstateret på 13 lokaliteter, mens den på Femern kun blev fundet på fem lokaliteter. På Lolland var der især tale om lokaliteter i kystområdet. På Lolland blev der derudover fundet snog på en enkelt lokalitet, mens der på Femern ikke blev registreret andre arter af krybdyr.

I det danske undersøgelsesområde er det sandsynligt, at der også findes stålorm, da arten generelt er meget udbredt på Lolland. På Femern er stålorm kun registreret tre gange før 1991, men den lever i det beskyttede naturområde "Grüner Brink", der delvist ligger i undersøgelsesområdet. Markfirben er ikke fundet på hverken Lolland eller Femern.

 

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Krybdyr

Ved feltundersøgelserne kigger biologerne efter krybdyr og markerer efterfølgende på et kort, hvor de forskellige arter er fundet. På Lolland blev der søgt efter markfirben, skovfirben, snog og stålorm, og på Femern efter skovfirben, snog og stålorm. Kortene viser de forskellige findesteder i de to undersøgelsesområder.

Krybdyr på Femern (PDF)

Krybdyr på Lolland (PDF)

Krybdyrskjul
Foto: Manfred Haacks

  
På Femern benyttes kunstige skjul, som krybdyrene kan søge ly under. På denne måde kan biologerne kortlægge dyrenes udbredelse.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player