Land
Miljøundersøgelser skal vise, hvad en fast forbindelse vil betyde for dyr og planter og for landskab og jordbund på Femern og Lolland. Også påvirkninger fra støj, lys og forurening bliver grundigt undersøgt.

Støjen skal begrænses

print
En fast forbindelse over Femern Bælt giver lyd fra sig. Både når den store konstruktion opføres og senere, når lastbiler, biler og tog passerer. Støjen skal begrænses, så den generer omgivelserne mindst muligt. En computermodel hjælper med at sammenligne det nuværende støjniveau med den støj, vi kan forvente, når den faste forbindelse står færdig.
     

Gravemaskine.jpg
I anlægsperioden kan støj fra entreprenørmaskiner forstyrre de nærmeste omgivelser. Støjen må dog ikke overstige de fastsatte støjgrænser. (foto: Bill Jacobus)


I anlægsperioden vil en række arbejdsaktiviteter medføre støj. Det kan f.eks. være gravearbejde og transport af materialer til og fra byggepladsen. Og den dag byggeriet står færdigt, vil jernbane- og vejtrafik skabe støj.

For at vurdere støjbelastningens omfang kortlægges støjen fra anlægsperioden og fra det færdige byggeri og sammenlignes med støj fra den nuværende færgedrift.

 

Computermodel regner støjen ud
Støj kortlægges ved hjælp af en tredimensionel computermodel af undersøgelsesområdet. I computermodellen indsættes en række parametre, som har indflydelse på støjens udbredelse i undersøgelsesområdet. Det kan være terrænoverflader, som enten absorberer eller reflekterer støjen, vejrforhold, refleksioner eller bygningers afskærmning af lyden.

Når man beregner støj fra eksempelvis vejtrafik, kan man indarbejde trafikdata fra en given linjeføring i computermodellen. Støj fra anlægsperioden beregnes på tilsvarende måde ved at benytte støjdata for arbejdsaktiviteter, f.eks. kørsel med gravemaskiner og på- og aflæsning af materialer.

Sammenligner før og nu
Støjberegningerne danner grundlag for en sammenligning mellem det eksisterende støjbillede, dvs. den nuværende færgedrift, og det forventede støjbillede fra den ny faste forbindelse.

Desuden benyttes støjberegningerne til at undersøge, hvordan forskellige linjeføringer og trafikscenarier vil påvirke omgivelserne med støj. Man kan også bruge støjberegningerne til at belyse effekten af støjreducerende initiativer som f.eks. støjskærme og støjvolde.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Vejledende støjgrænser

Støjgrænser er vejledende. Grænserne er udtryk for en støjbelastning, som miljø-myndighederne vurderer, er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. I Tyskland fastsættes grænserne gennem love og bekendtgørelser ─ det samme gælder i Danmark, hvor de samtidig suppleres af vejledninger fra Miljøstyrelsen.

Forskellige støjtyper er ikke lige generende. Derfor er der forskellige støjgrænser for vejtrafikstøj, jernbanestøj og støj fra arbejdsaktiviteter. Ved Femern Bælt-forbindelsen er alle tre støjgrænser
aktuelle og skal overholdes.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player