Hvinanden er én af mange arter, der regelmæssigt raster i området omkring Femern Bælt.
(foto: Femern A/S)

I vintermånederne kan overvintrende fugle som dykænder og edderfugle tælles i tusindtal, og mange fugle på træk passerer Femern Bælt.

Broer virker ofte som en barriere, der får fugle til at søge andre flyveruter og holder dem væk fra fødesøgnings- og rasteområder tæt på broerne. Når sigtbarheden er dårlig, kan fuglene desuden risikere at flyve ind i broens pyloner og kabler. Også lys fra en bro kan forvirre fuglene. Endelig kan fuglene blive indirekte ramt, hvis deres føde, f.eks. blåmuslingerne, påvirkes negativt af den faste forbindelse.

En tunnel kan også påvirke fuglenes adgang til føde, men barriereeffekten vil generelt være mindre, fordi det kun er rampeanlæggene, der er synlige for fuglene.

Fuglenes levesteder
Hvis fuglenes levesteder og adgang til føde ændres, kan det påvirke deres mulighed for at overleve og yngle. Ændringerne kan for eksempel opstå som en følge af spild af sand og mudder under gravearbejdet til en bro eller tunnel. Dette sedimentspild kan hæmme fødesøgningen, fordi vandet bliver uklart og vanskeliggør fødesøgningen. Desuden kan selve føden blive mere sparsom eller helt forsvinde.

En bro kan også have en positiv påvirkning. Under vand vil bropillerne virke som kunstige rev, hvor alger og fastsiddende dyr som muslinger kan vokse. På den måde opstår der nye fødesøgningsmuligheder for fuglene.

Enestående fugleliv skal sikres
For at bevare fuglenes trækruter og levesteder gennemføres omfattende undersøgelser af deres fødesøgningsmønstre, trækruter mm. Fuglene observeres fra skibe, fly og udvalgte punkter på land ved hjælp af avanceret radarteknik kombineret med traditionelle observationer med kikkert. Brug af radar gør det muligt at observere i længere perioder og over længere afstande.

Disse basisundersøgelser suppleres blandt andet med undersøgelser af fugles reaktioner på eksisterende broer. Til miljøvurderingen integreres alle de indsamlede data i statistiske modeller, som giver et væsentligt grundlag for at vurdere, hvordan den faste forbindelse påvirker fuglelivet.