Land
Miljøundersøgelser skal vise, hvad en fast forbindelse vil betyde for dyr og planter og for landskab og jordbund på Femern og Lolland. Også påvirkninger fra støj, lys og forurening bliver grundigt undersøgt.

Landskabet som miljøfaktor: Danske og tyske landskabsarkitekter udvikler en fælles metode for værdisætning af landskaber

print
Landskaberne på Lolland og Femern har samme oprindelseshistorie, fordi de i sin tid blev præget af istidens kæmpestore gletsjere. I løbet af tiden er øernes landskaber dog blevet påvirket meget forskelligt af menneskers aktiviteter.

´
Danske og tyske landskabsarkitekter diskuterer geomorfologien ved Rødbyfjord på Lolland under workshoppen (foto: Lis Jensen).


For at kunne registrere disse forskellige landskabsstrukturer på Lolland og Femern med en så ensartet metode for VVM-undersøgelserne som muligt blev der afholdt en workshop for danske og tyske landskabsarkitekter. På workshoppen blev der udviklet en fælles metode for registrering og værdisætning af landskaberne, som tager passende højde for forskellene på både landskaberne og juridisk praksis i de to lande.

Registrering og værdisætning af landskaberne
Ved hjælp af denne aftalte metode har landskabsarkitekterne inddelt undersøgelsesområderne på Lolland og Femern i såkaldte landskabsenheder. Disse landskabsenheder afspejler de naturlige udviklingsprocesser, som har præget landskaberne, og de landskaber, der er påvirket af menneskers aktiviteter (se kort). På baggrund af disse kortlagte landskabsenheder vurderes landskabets betydning og visuelle følsomhed over for den planlagte opførelse af en fast forbindelse over Femern Bælt.

 

Tre trin til registrering og kortlægning af landskabet på Lolland
På Lolland går det første trin i kortlægningsprocessen ud på at analysere og klassificere landskabet i henhold til de fysiske faktorer som f.eks. jord, topografi og geomorfologi. Det næste trin er en vurdering af den antropogene påvirkning af landskabet, f.eks. indvindingen af land og opførelsen af godser. I det sidste trin tages der højde for den visuelle og rumlige oplevelse af landskabet.

Tilsammen udgør disse tre trin de såkaldte landskabsenheder med en unik kombination af specifikke fysiske, menneskeskabte og visuelle faktorer. Ved hjælp af denne metode kunne man skelne mellem otte landskabsenheder i undersøgelsesområdet på Lolland.

Rumlige karakteristika på Femern
På Femern begynder landskabsspecialisterne med at inddele undersøgelsesområdet i landskabstyper ud fra deres rumlige karakteristika og visuelle fremtoning samt typen af arealanvendelse. F.eks. skelnes der mellem kystlandskaber og landskaber, der anvendes til intensivt landbrug. Derefter underinddeles disse landskabstyper i mindre landskabsenheder, og der gøres brug af visuelle og andre følelsesbetonede oplevelser af landskabet.

Det gør det muligt at tage ret godt højde for de områdespecifikke og lokale forhold samt miljøfaktorerne (jord/geologi, flora/fauna, kulturarv og materielle aktiver). I undersøgelsesområdet på Femern var det således muligt at identificere og skelne mellem otte forskellige landskabsenheder ligesom på Lolland. Det er f.eks. landbrugsområder med og uden udsigt til Østersøen, lavtliggende områder eller områder, der er præget af den eksisterende infrastruktur.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Ordforklaring

Topografi: De fysiske kendetegn for landskaber, især højden af terrænet over havets overflade og beliggenheden af floder, dale og bjerge.

Geomorfologi: Videnskaben om jordens overflader omhandler topografi og terrænformer samt deres udformning, placering og udvikling.

Moræneplateau: Moræner er alt det materiale fra istiden, der er transporteret af gletsjere og aflejret. Et plateau er et højtliggende område, der som regel er forholdsvis fladt.

Antropogene former: Landskabers fremtoning og former som f.eks. diger, der er skabt direkte eller indirekte af mennesker på jordens overflade. Der skal skelnes mellem disse former, der er påvirket af mennesker, og de former, der f.eks. er opstået gennem geomorfologiske processer og dermed uden menneskers indflydelse.

Kort

Af de otte landskabstyper på Lolland vises landet foran diget, som beskytter kystzonen mod havet. Kystzonen svarer til den tidligere kystlinje før indvindingen af land. Landskabstyperne bag kystzonen afspejler det landskab, der er påvirket af godsernes beboere, og de tilsvarende menneskeskabte konstruktioner.

Landskabstyper på Lolland (PDF)

Af de otte landskabsenheder på Femern vises kystlandskabet og de lavtliggende områder nær kysten. Dele af landbrugsarealet er karakteriseret ved udsigt over havet. Landskabsenhederne inde i landet er karakteriseret ved arealanvendelse i form af enten bebyggelser eller landbrugsareal.

Landskabsenheder på Femern (PDF)


 

 

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player