Historisk set er overdrev uopdyrkede områder, hvor tidligere tiders landsbysamfund lod deres dyr græsse. De er kendetegnet ved en tør, gennemtrængelig jordbund og lav, spredt vegetation. Overdrev kræver regelmæssig pleje i form af græsning eller slåning. Kun på denne måde kan man forhindre naturlig tilgroning. I modsætning til overdrevene er enge en våd naturtype, men de er også afhængige af græsning eller andre former for pleje.

Naturværdier på enge og overdrev
Alle enge og overdrev i undersøgelsesområderne i Danmark og Tyskland er blevet undersøgt af biologer i 2009. De har i denne forbindelse registreret alle plantearter og beskrevet arealernes tilstand. Vigtige kendetegn, som giver botanikerne oplysninger om lokalitetens kvalitet, er f.eks. plantedækkets tæthed, graden af tilgroning eller måden, hvorpå arealet plejes, og selvfølgelig forekomsten af særlige plantearter. Eksempelvis vil lokaliteter, som er levested for sjældne eller rødlistede arter, som regel blive værdisat højt.

Overdrev langs digerne
Bortset fra områderne omkring digerne er enge og overdrev sjældne i både det danske og det tyske undersøgelsesområde. De få områder, der findes, er typisk opstået på braklagte arealer, som ikke er blevet anvendt i mange år.

 Vokshatte er typiske svampe på overdrevene, og der er fundet flere arter i det tyske undersøgelsesområde. Vokshatte påvirkes negativt af kunstgødning og ophør af græsning, fordi det medfører komprimering af plantedækket og tilgroning af levesteder. Billedet viser engvokshat, som er en af de mere almindelige arter af vokshat (foto: Biopix.dk: JC Schou).

Markperlemorsommerfugl findes typisk på overdrev. Bestanden af den er reduceret væsentligt i løbet af årene, men den ses dog stadig ofte omkring Bredfjed på Lolland. På den danske rødliste er den kategoriseret som moderat truet (EN) (foto: Jan Fischer Rasmussen).

I det danske undersøgelsesområde findes det største areal med typisk overdrevsvegetation på det lollandske kystdige, bl.a. Danmarks største bestand af arten agerkohvede og en stor bestand af klæbrig limurt. Begge arter er sjældne, men optræder i stort antal på dele af diget. Ud over værdien som levested for sjældne planter har diget også stor betydning for dyr og planters spredning.

Botanisk set er kystdiget på Femern mindre interessant end det lollandske dige, fordi jorden er meget næringsrig - formentlig på grund af omfattende gødskning. Derfor findes de arter, som ellers er karakteristiske for overdrev, ikke på diget. Det er dog levested for arten almindelig hjertegræs, som er rødlistet i delstaten Schleswig-Holstein.

På Femern ligger der tre små enge tæt på landsbyerne Todendorf og Hinrichsdorf. Her findes arter af svampe, som indikerer, at der har været eng i dette område meget længe. Svampene omfatter bl.a. rødlistede arter og underarter, der i Tyskland kun findes i Schleswig-Holstein.