Vådområder, herunder moser og sumpe, dannes alle steder, hvor grundvandet står så højt, at jorden er vandmættet, uden at der dog opstår en sø. Moser kan enten være næringsfattige højmoser eller mere næringsrige lavmoser. Det afhænger bl.a. af, om vandet tilføres fra vandløb, fra grundvandet eller i form af nedbør. Lavmoser opstår f.eks. som følge af udtørring af søer, og ofte dannes der også ellesumpe med tørveholdigt substrat og højt grundvand.

I vådområderne på Lolland og Femern vokser typiske plantearter som f.eks. almindelig mjødurt, lodden dueurt, kær star og gul iris. Hvis tagrør er den dominerende art i en lavmose, kan der som en særlig form udvikles et tagrørskrat. Hvis en mose afgræsses eller mejes, opstår der ferske enge.

Kortlægning af vådområder
Alle vådområder inden for undersøgelsesområderne på Lolland og Femern er undersøgt og kortlagt af biologer. På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet artslister, og områderne er værdisat. Værdisætningen afhænger bl.a. af, om der er karakteristiske eller sjældne planter i vådområdet, om det er tilgroet, og om det indgår i en større økologisk sammenhæng. Desuden er det i forbindelse med værdisætningen vigtigt at tage højde for, om vådområdet er en del af et større naturområde, om det ligger isoleret, og om det fungerer som en vigtig trædesten for dyr.

Vådområder med tæt pilekrat
Vådområderne i undersøgelsesområderne på Lolland og Femern har generelt en lav biologisk værdi. Det skyldes den tætte bevoksning med pilekrat på Lolland og de få arter og afvandingen på Femern. Den lavere værdi skyldes dog også det høje indhold af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer.

Ringsebølle Mose på Lolland er også omgivet af landbrugsarealer, men da mosen er forholdsvis stor, er den et vigtigt levested i sig selv. Mosen er en mosaik af tørre og våde områder med flere store søer, og den er hjemsted for mange guldsmede. Der blev fundet i alt 17 forskellige guldsmedearter i forbindelse med feltundersøgelserne. Derudover er mosen levested for en række paddearter, der lever i vandhuller omkring mosen. Der er fundet talrige interessante arter som f.eks. kærmangeløv, engkabbeleje og trævlekrone.

På Femern findes kun ét større vådområde, nemlig Blankenwisch vest for Puttgarden. Blankenwisch er formentlig en udtørret sø, der nu er groet helt til med rør. I kanten af den er der en bestand af rød el med en afvandet og delvist mineralholdig undergrund.