Planterne fortæller om området
Nord og syd for Femern Bælt undersøger biologer systematisk en lang række lokaliteter, der omfatter så forskellige naturtyper som søer, vandløb, skove, overdrev, moser, strandenge og brakmarker. På hver enkelt lokalitet undersøges plantearterne og lokaliteternes kvalitet beskrives og vurderes.
Forskellige plantearter stiller forskellige krav til deres voksested. Plantevæksten kan derfor sige meget om tilstanden et givet sted. Som led i undersøgelsen udarbejdes en artsliste, som er en oversigt over alle de plantearter, der findes under feltarbejdet. En overvægt af meget næringskrævende, højt-voksende plantearter såsom stor nælde og lodden dueurt indikerer en dårligere naturtilstand end forekomst af mere krævende arter såsom klæbrig
|
limurt og kornet stenbræk, der er afhængige af lys og næringsfattig jord. Tilsvarende kan tilstedeværelsen af arter, der spreder sig langsomt, indikere, at en lokalitet er gammel og derfor et sandsynligt levested for bestemte insekter og svampe. Eksempler på sådanne arter er skov-planterne hulrodet lærkespore og dunet steffensurt. På jagt efter sjældne arter
|
Som kystnære lokaliteter har både Femern og Lolland flere områder med strandenge og klitter. For eksempel er det lollandske dige en af områdets værdifulde botaniske lokaliteter, mens kystlagunerne med strandeng og rørsump på Femern ligeledes rummer sjældne arter.
Længere inde i landet er landskabet domineret af dyrkede marker, hvor der kun findes få plantearter. Mellem markerne ligger dog både moser, skove og enge med hver deres plantesamfund. Særligt talrige er vandhullerne, som der findes flere hundrede af i landskabet.
