Land
Miljøundersøgelser skal vise, hvad en fast forbindelse vil betyde for dyr og planter og for landskab og jordbund på Femern og Lolland. Også påvirkninger fra støj, lys og forurening bliver grundigt undersøgt.

Planterne fortæller om området

print
Et stort anlægsarbejde som den faste forbindelse vil påvirke plantelivet i området. Vegetationen på land skal forstyrres mindst muligt, og derfor kortlægges og registreres plantearter i alle områder tæt på den faste forbindelse.

    

Nord og syd for Femern Bælt undersøger biologer systematisk en lang række lokaliteter, der omfatter så forskellige naturtyper som søer, vandløb, skove, overdrev, moser, strandenge og brakmarker. På hver enkelt lokalitet undersøges plantearterne og lokaliteternes kvalitet beskrives og vurderes.

Filipendula vulgaris.jpg
Den knoldede mjødurt er en ret sjælden art, men den vokser dog enkelte steder på både Femern og Lolland. (foto: Manfred Haacks)


Artsliste fortæller om plantelivet
Forskellige plantearter stiller forskellige krav til deres voksested. Plantevæksten kan derfor sige meget om tilstanden et givet sted. Som led i undersøgelsen udarbejdes en artsliste, som er en oversigt over alle de plantearter, der findes under feltarbejdet.

Forskellige plantearter stiller forskellige krav til deres voksested. Plantevæksten kan derfor sige meget om tilstanden et givet sted. Som led i undersøgelsen udarbejdes en artsliste, som er en oversigt over alle de plantearter, der findes under feltarbejdet.

En overvægt af meget næringskrævende, højt-voksende plantearter såsom stor nælde og lodden dueurt indikerer en dårligere naturtilstand end forekomst af mere krævende arter såsom klæbrig 

 

limurt og kornet stenbræk, der er afhængige af lys og næringsfattig jord.

Tilsvarende kan tilstedeværelsen af arter, der spreder sig langsomt, indikere, at en lokalitet er gammel og derfor et sandsynligt levested for bestemte insekter og svampe. Eksempler på sådanne arter er skov-planterne hulrodet lærkespore og dunet steffensurt.

På jagt efter sjældne arter
Foruden den generelle kortlægning af plantearter inden for lokaliteterne udføres selvstændige undersøgelser af mosser og rødlistede, dvs. sjældne og truede karplanter.

agerkohvede i bed.jpg
Agerkohveden er uddød på Femern. Anderledes ser det ud på Lolland. Her giver diget ved Rødbyhavn grobund til Danmarks største bestand af arten. (foto: Jan Fischer Rasmussen)


Til disse undersøgelser udvælges et antal arealer, der vurderes at kunne være voksested for sjældne arter. Disse lokaliteter gennemgås af specialister, eventuelt med lokalkendskab, og interessante fund markeres med GPS, så det præcise voksested kan identificeres. Det giver et godt overblik over, hvor de sjældne arter vokser.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Lokaliteter på Femern og Lolland

Som kystnære lokaliteter har både Femern og Lolland flere områder med strandenge og klitter. For eksempel er det lollandske dige en af områdets værdifulde botaniske lokaliteter, mens kystlagunerne med strandeng og rørsump på Femern ligeledes rummer sjældne arter.

Længere inde i landet er landskabet domineret af dyrkede marker, hvor der kun findes få plantearter. Mellem markerne ligger dog både moser, skove og enge med hver deres plantesamfund. Særligt talrige er vandhullerne, som der findes flere hundrede af i landskabet.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player