Land
Miljøundersøgelser skal vise, hvad en fast forbindelse vil betyde for dyr og planter og for landskab og jordbund på Femern og Lolland. Også påvirkninger fra støj, lys og forurening bliver grundigt undersøgt.

Livet på øerne med landbrugslandskab

print
På Lolland og Femern er landskabet præget af landbrug, og der er kun få skove. Men netop derfor er de eksisterende skovarealer meget værdifulde, for de huser mange dyr, planter og svampe. Den lokale bestand af levende hegn tjener derimod kun sjældent som levested for mere sjældne dyr og planter af betydning. Men den har en vigtig funktion som spredningskorridor for forskellige dyrearter som f.eks. insekter, mindre pattedyr eller padder. På Femern findes den rødlistede plante rød tandbæger desuden i mange levende hegn.


Om foråret lyser hvid og gul anemone op i skovbunden (foto: Annebeth Hoffmann).


Skove er levested for mange specielle plantearter, som kun gror i netop denne naturtype og kun, hvis skoven er forholdsvis gammel. Gamle skove kan samtidig være vigtige levesteder for insekter og svampe, som trives i gamle træer og i skovbundens døde ved. Generelt øges biodiversiteten væsentligt, jo ældre skoven er, og mange af de beskyttede eller rødlistede arter findes typisk ved gamle træer.

Også levende hegn langs marker kan fungere som levested eller spredningskorridor for en række dyre- og plantearter. Der er dog for det meste tale om forholdsvis almindelige arter. 

 

Kortlægning af skove og levende hegn
Alle skove og levende hegn inden for undersøgelsesområderne på Lolland og Femern er undersøgt og kortlagt med hensyn til forekomst af arter. På baggrund af undersøgelsesresultaterne er der udarbejdet artslister, og områderne er værdisat. Værdisætningen afhænger bl.a. af, om der er karakteristiske eller sjældne planter i skoven eller det levende hegn, hvor stor mangfoldigheden af arter er, og om områderne indgår i en større økologisk sammenhæng. For levende hegn har det desuden betydning, om hegnene er enkeltradede og isolerede, eller om de er brede og forbinder flere naturlokaliteter med hinanden.

Interessant flora
Byhave Skov på Lolland er et godt eksempel på en typisk bondeskov, som både er gammel og har været traditionelt drevet. Her findes en række interessante og karakteristiske planter. Også de bynære skove ved Rødby og Rødbyhavn har både biologiske og rekreative værdier. En anderledes skovtype findes ved Saksfjed Inddæmning. Denne fugtige skov, der primært består af vortebirk og rødel, er ret ung, da der først har kunnet vokse skov i området efter den kunstige inddæmning, der blev sat i gang efter stormfloden i 1872.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Gamle skove benyttes som indikator

Gamle skove er naturområder af særlig værdi, fordi mange skovarter udvikler sig meget langsomt. I nogle tilfælde kan det tage op til flere hundrede år, før en skov er rejst. I skove er der også mange arter af svampe og insekter, som kan være meget kræsne i deres valg af levested. Ofte findes de kun i skove med meget dødt ved. En af metoderne til at værdisætte skove er de såkaldte gammelskovsindikatorer. Metoden blev brugt på Lolland, og artslisten viser gammelskovsindikatorerne fra undersøgelsesområdet.

Fredskove på Lolland

Kortet viser fredskove i det danske undersøgelsesområde, som er udpeget i henhold til § 3 i Skovloven. Sammenholder man numrene på artslisten over gammelskovsindikatorer med numrene på kortet, kan man se, hvor indikatorerne er fundet.

Fredskov på Lolland (PDF)

Gammelskovsindikatorer (PDF)

Beskyttede hegn på Femern

Kortet viser beskyttede hegn i det tyske undersøgelsesområde, som er udpeget i henhold til § 21 i delstatsloven om naturbeskyttelse i Schleswig-Holstein (LNatSchG S-H).

Beskyttede hegn på Femern (PDF)

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player