I vintermånederne opholder store flokke af havænder sig i farvandene omkring øerne Fehmarn og Lolland. Havænder er andefugle, der lever af muslinger og krebsdyr, som de dykker ned efter. De lever et hårdt liv. Uden for yngleperioden opholder de sig udelukkende på åbent hav, hvor de er udsat for ekstreme vejrforhold. De dykker ned på havbunden i vanddybder på over 30 m for at hente muslinger med hård skal.

De talmæssigt vigtigste arter i Femern Bælt er edderfugl med i øjeblikket 250.000 overvintrende fugle samt havlit med 16.000 og sortand med 35.000 eksemplarer. For alle tre arter udgør vinterbestanden i Femern Bælt en stor del af den samlede bestand.

Fugletælling på alle planer
Undersøgelser af havænderne spiller en særlig rolle i forbindelse med VVM-redegørelsen. Med tællinger fra skibet og flyet identificeres bestandene og udbredelsen af dem. Af særlig interesse er dog deres levevis, som undersøges indgående med henblik på at identificere mulige konsekvenser af ændringer i Femern Bælt som følge af en bro eller tunnel. En bro kan hindre udvekslingen mellem vigtige fourageringsområder.

En tunnel kan især påvirke fødegrundlaget som følge af ændringer af havbunden og spredning af sediment. I to vinterperioder indfangede man derfor edderfugle, sortænder og havlitter i Femern Bælt, som blev udstyret med små sendere, så man kunne lokalisere fuglenes opholdssted, følge deres vandringer og undersøge dykkeadfærden.

Satellitter og radiosendere
Der anvendes to forskellige metoder til undersøgelsen: Satellitsendere og radiotelemetrisendere. Med sendere, der identificerer fuglenes position via satellit, kan man følge vandringerne over ubegrænsede afstande. På denne måde er det muligt at følge bevægelserne mellem forskellige overvintringsområder i Østersøen og trækbevægelserne helt frem til yngleområderne.

Satellitsendere videregiver dog kun få positioner pr. dag, og de programmeres på en sådan måde, at de ikke sender hele tiden, hvorved batteriets driftstid forlænges. For at kunne følge fuglenes daglige bevægelser og aktivitet anvendes der små radiotelemetrisendere. Signalerne kan modtages inden for nogle kilometer med håndholdte antenner. Da sendernes signal forstummer, så snart en and dykker, kan man identificere, nøjagtigt hvor fuglene søger deres føde.