I dag udgør selve bæltet en barriere for mennesker, fordi farvandet kun kan krydses med færge. På land er jernbane og veje barrierer for dem, der vil på tværs. Ved en ny fast forbindelse skabes lettere adgang mellem de to lande. Barriererne på Femern og Lolland flyttes, og de gamle veje og jernbaner bliver mindre trafikerede. Femern Bælt som barriere Femern Bælt kan i dag krydses med færge hver halve time, men med en fast forbindelse vil afhængigheden af overfartstider forsvinde. Foreløbige analyser tyder på, at en bro eller tunnel vil give en trafikstigning på 40 % i forhold til i dag. På Femern Bælt vil en bro udgøre en lille barriere for øst-vestgående sejlads, mens en tunnel ikke vil have nogen barrierevirkning for mennesker, såfremt tunnelramperne ikke bygges ud i vandet. Veje og jernbaner som barrierer På Femern er hovedlandevejen til Puttgarden stærkt trafikeret i sommermånederne før en færgeafgang og efter en ankomst. Det kan mindske fremkommeligheden for de lokale, der vil til eller fra havnebyen. Det kan samtidig give forsinkelser for dem, der vil på tværs enten i bil, på cykel eller til fods. Også jernbanen giver en lille barrierevirkning, fordi den kun kan passeres ved vej- og stikrydsninger. På Lolland er der en tilsvarende barrierevirkning fra motorvejen og jernbanen. Når der etableres en fast forbindelse, anlægges nye tilstødende veje og jernbaner. Det betyder, at de |
Veje og jernbaner krydser allerede i dag henover landskabet på både Femern og Lolland. Her et vue over Femern fra toppen af Femernsundbroen, som forbinder Femern med det tyske fastland. (foto: H. Dietrich Habbe)
gamle bliver aflastet for en del trafik. De nye veje og jernbaner vil udgøre nye barrierer i landskabet, og der kan blive behov for at lukke eller omlægge mindre veje permanent.
Barrierer under anlæg Under selve anlægsarbejdet vil der være øget trafik med materialer etc. til rampeområderne. Det kan øge den nuværende barrierevirkning. De nye rampe-områder vil være under opbygning, og der kan være behov for at lukke eller omlægge mindre veje midlertidigt. |