Vand
På land undersøges søer, vandløb og grundvand. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt.

Havet måles døgnet rundt

print
Femern Bælt er et smalt stræde, hvor vandet aldrig står stille og hele tiden er under ændring. Inden den faste forbindelse over bæltet påbegyndes, skal der være klar oversigt over, hvordan en bro eller tunnel kommer til at påvirke det komplekse farvand.

miljoskib_DHI.jpg
Femern A/S har sit eget miljøskib. Skibet sejler jævnligt ud og overserverer fugle, og det benyttes også i forbindelse med målinger af vandmiljøet. (foto: DHI)


Bæltets vand er lagdelt – som i størstedelen af de indre farvande – med brakt østersøvand i overfladen og saltere nordsø-præget vand ved bunden. Det salte bundvand strømmer ind i Østersøen, og de store indstrømninger er afgørende for forholdene der. Vandkvaliteten bestemmes både af tilførsel fra andre vandområder og af lokale forhold. Iltsvind observeres af og til, men forekommer hovedsageligt i naboområderne til bæltet.

En bro over Femern Bælt kan påvirke vanddynamikken i bæltet. Bropillerne kan blokere vandgennem-strømningen og dermed påvirke havstrømmene og den naturlige vandudveksling mellem overfladevand  

 

og bundvand og mellem havområder. Også kunstige øer, f.eks. til en tunnels ventilationsanlæg, kan påvirke forholdene. I værste fald er påvirkningen ikke kun lokal, men har konsekvenser i resten af Østersøen.

Det dynamiske hav
Lokale ændringer i strømmønstre, lagdeling og vandudveksling kan påvirke vandkvaliteten i det lokale havmiljø. Forekomsten af iltsvind og alge-opblomstringer i de nærliggende Kiel og Mecklenburg bugter kan ændres i positiv eller negativ retning. Også fortyndingen og spredningen af spildevands-udledninger kan forandres.

I det regionale område er der især fokus på, hvordan en fast forbindelse kan få indflydelse på vandudveks-lingen med Østersøen. Ændres vandudvekslingen, kan det påvirke den vandrette og lodrette fordeling af saltvand i Østersøen. Og det kan igen ændre vandkvaliteten og levevilkårene for planter og dyr.

Målinger og modellering
Havvandets dynamik følges løbende for at sikre den bedst mulige viden som grundlag for vores miljø-vurdering af den faste forbindelse. Tre store måle-bøjer sender døgnet rundt data om havtemperatur, salt-holdighed, strøm, algebiomasse mm. direkte til et centralt datacenter. Det samme sker med data fra ti mindre bøjer langs Lolland og Femern. Data fra bøjerne bruges efterfølgende til at beskrive havvandets dynamik ved hjælp af computer-simuleringsmodeller.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Når brakvand møder saltvand

De indre danske farvande og Femern Bælt er karakteriseret ved mødet mellem det lette brakvand fra Østersøen og det tunge saltvand fra Nordsøen.

Forskellen i massefylde gør, at det tunge saltvand lægger sig ved bunden, mens
det lette brakvand flyder ovenpå, så
vandet bliver lagdelt. Lagdelingen begrænser blandingen af de to vand-masser og resulterer i en markant forskel i koncentrationerne af ilt og næringssalte fra overfladen til bunden i Femern Bælt.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player