Hvis der bygges en bro i Femern Bælt, kan bropillerne ændre lokale havstrømme og påvirke blandingen mellem overflade- og bundvand. En lignende situation kan opstå, hvis der etableres kunstige øer til ventilationsanlæg for en tunnel.

Strømlinede bropiller og ventilationsøer
Påvirkningen fra bropiller og ventilationsøer kan minimeres ved at tilpasse deres udformning. Derfor
er der et tæt samarbejde mellem bro- og tunnel-designere og de eksperter, der udfører miljø-vurderingerne. De skal nå frem til tekniske løsninger, der er optimale både for miljøet og for selve konstruktionen.

Femern A/S  undersøger, hvordan bropiller og øer påvirker vandgennemstrømningen ved hjælp af forsøg, feltmålinger og matematiske simulerings-modeller. I indendørs vandbassiner genskabes forholdene i Femern Bælt i mindre skala og tester forskellige udformninger af bropiller og øer for at se effekten af dem. Sådanne forsøg har tidligere vist, at det kan betale sig at begrænse antallet af bropiller og ventilationsøer og gøre de undersøiske dele strøm-linede, så vandmodstanden begrænses mest muligt.

Med simuleringsmodellerne undersøger vi derefter, hvad vores observationer betyder for forholdene i

Femern Bælt og nærliggende farvande og for vand-udvekslingen med den centrale del af Østersøen.

Ilt til Østersøen
Vandet i Østersøen er opdelt i et overfladelag, der består af brakvand, og et bundlag med mere salt vand. Opdelingen er meget stabil og blandingen af de to vandmasser er derfor begrænset.

Specielt i den centrale Østersø, hvor vandet er meget dybt og bevæger sig langsomt, har lagdelingen følger for bundvandet. Det betyder nemlig, at der ikke føres nok ilt ned til bundvandet til at kompensere for det forbrug af ilt, der finder sted, når bundfældet organisk materiale nedbrydes. Resultatet er ikke blot, at bundvandet bliver iltfattigt, men også at den iltfattige zone breder sig opad.

Heldigvis sker der med mellemrum en fornyelse af bundvandet. Under særlige vejrforhold fører en kraftig bundstrøm salt, iltrigt vand fra Nordsøen ned igennem Bælthavet og via Øresund og Femern Bælt ind i den centrale Østersø. Denne tilførsel er vital for økosystemet og f.eks. en forudsætning for, at bestanden af torsk kan bevares.