Vand
På land undersøges søer, vandløb og grundvand. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt.

Vigtige sildebestande i Femern Bælt

print
Sammen med torsk og brisling er silden den mest udbredte fiskeart i den vestlige del af Østersøen. Den er også vigtig for fiskernes økonomi.

Sammen med den lokale sildebestand er der to kendte bestande af migrerende sild i det vestlige Østersøen: En efterårsgydende sild og en forårsgydende sild. Begge arter finder føde i Skagerrak og gyder i det vestlige Østersøen. Den efterårsgydende sildebestand er faldet mærkbart, og i Tyskland anser man bestanden for at være truet. 

Overvågning af gydeområder
Silden gyder i flok, og i gydeområderne kan man se store mængder af sildeæg, der ligger som et tæppe på sten og planter. Æggene kræver ilt for at udvikle sig, og hvis de bliver udsat for sedimentspild under byggeriet af den faste forbindelse, kan det være kritisk for æggenes overlevelse.

Sildens gydning i kystområderne omkring den foreslåede korridor til linjeføringen bliver derfor overvåget, både om efteråret og om foråret. Undersøgelserne bliver udført med almindelige sildenet og videooptagelser af havbunden på de potentielle gydeområder i sæsonen. Der bliver også udført studier af nyklækkede sildelarver ved hjælp af bongonet. Der er sat mere end 600 sildenet, og omkring 150 km havbund er blevet videofilmet for sildeæg. Der er ikke registreret gydning om efteråret. Om foråret er der kun foregået gydning i mindre omfang, men der er registreret voksne sild – sandsynligvis under deres migration på vej til gydning.  

 


Der bliver anvendt standardnet når sildene skal fanges for at blive analyseret (foto: Thomas Andersen).


Hydro-akustiske undersøgelser
Den forårsgydende sild har sit største gydeområde omkring 150 km øst for Femern Bælt, i Greifswalder Boden ved Rügen. En del af dens migration fra fødeområderne i Skagerrak kan gå via Femern Bælt. Derfor kan støj, lys og sedimentspild fra anlægsarbejdet og driften af den faste forbindelse påvirke Rügen-sildens migration til gydeområderne. For at undersøge sildenes migration i Femern Bælt bliver tætheden af fiskene i området omkring den foreslåede korridor til linjeføringen undersøgt én gang om måneden med hydro-akustisk udstyr. Udover dette gennemføres der DNA-prøver og analyser af fiskenes ørestenskrystaller for at bestemme sildens oprindelse i Femern Bælt.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Små sten bestemmer sildens oprindelse

For at fastslå oprindelsen af de sild, man finder i Femern Bælt, anvender forskerne en kombination af DNA-prøver og undersøgelser af otolitter, eller ørestenskrystaller. Det er små forkalkede strukturer (“sten”), man finder i sildenes ører. Ved at undersøge deres form og struktur er det muligt at fastslå, om en sild hører til en efterårsgydende bestand eller en forårsgydende bestand.
  

Otolitter (PDF)  

Registrering til havs

Kortet viser undersøgelsesstationer, der bliver anvendt ved registrering af sildebestandene.

Kort: Undersøgelsesstationer for sild (PDF)

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player