Det ferske grundvand under Femern og Lolland er dannet af den nedbør, der falder på de to øer. Undervejs gennem jorden renses urenheder bort, og derfor er grundvand meget renere end regnvand og kan bruges som drikkevand. Imidlertid indvinder man ikke drikkevand i de berørte områder på Femern og på Lolland. En tunnelløsning vil påvirke grundvandet, f.eks. ved ændring af grundvandstanden i jorden, men også ændret brug af arealer til f.eks. betalingsanlæg kan påvirke nedsivning af regnvand til grundvandet, og det giver risiko for forurening af grundvandet. Tunnel og asfaltering påvirker grundvandsspejlet Tilslutningsveje og -ramper bliver asfalteret, og på Lolland skal der desuden placeres et betalings-anlæg. Det betyder, at den nedbør, der falder på de asfalterede områder, ikke længere siver til grund-vandet, men formodentlig ledes hen til vandløb. Begge dele kan medføre, at grundvandsspejlet lokalt vil falde.
|
Ved et uheld med f.eks. en væltet tankvogn vil der være risiko for lokal forurening af grundvandet. Risikoen er størst, hvis olien løber ud over vejsiderne. Hvis forureningen holder sig på vejen, vil den blive samlet op i afvandingssystemet. |