På lavt vand indsamler dykkere prøver af planter, dyr og bundmateriale i Femern Bælt. (foto: NATURFOCUS / Christian B. Hvidt)

Ude i vandet skråner havbunden fra Femern og Lolland ned mod de dybeste dele, der ligger på 25-30 meter vand. På skråningerne findes der nogle steder karakteristiske kæmpe-sandrevler. Ændrede strøm- og bølgeforhold samt indvinding og omrokering af bundmateriale kan påvirke kystlinjens og havbundens udseende og medføre tab af levesteder for dyr og planter.

Havbunden kortlægges
Hvis man dykker ned under vandoverfladen, opdager man et landskab med bakker og dale, som er meget

lig det på landjorden. Her er dog ikke skove af træer og græsenge, men skove af tangplanter på hav-bundens sten og enge af vand-blomsterplanter på selve havbunden. Og mellem planterne er der et rigt dyreliv.

Også på og i den vidtstrakte tilsyneladende golde havbund er der et rigt plante- og dyreliv. Derfor forudsætter en god miljøvurdering et indgående kendskab til havbundens landskab som  f.eks., hvor der er sand, mudder og sten. For at skaffe denne viden gennemførte  Femern A/S i sommeren 2009 en række undersøgelser, hvor havbunden blev scannet med avancerede instrumenter, og hvor prøver blev bragt ind i laboratoriet til analyse.

Kæmpe-sandrevler
Det er ikke mange år siden, man opdagede kæmpe-sandrevlerne i Femern Bælt og de omgivende havområder, og endnu ved man ikke, hvor udbredte sådanne områder er, eller hvor dynamiske revlerne er. Måske bevæger de sig, som vi kender det fra klitter på land. Da de er meget store – op til 3 meter høje og med bølgelængder på 12-100 meter – er det muligt, at deres tilstedeværelse påvirker vanddynamikken omkring dem. Femern A/S forventer, at den igangværende miljøvurdering vil give svar på disse spørgsmål.