Vand
På land undersøges søer, vandløb og grundvand. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt.

Havbundens flotte former

print
Sandbølger og sandbanker i alle størrelser og former dækker dele af havbunden i Femern Bælt. Kystingeniører har nu undersøgt, hvordan disse bundformer dannes og vandrer med strømmen. Resultatet bruges til at vurdere, hvordan en fast forbindelse vil påvirke dem.

Gravearbejde og de konstruktioner, som kommer til at udgøre den faste forbindelse, vil påvirke havbunden, hvor der findes forskellige bundformer. Derfor kortlægger man nu bundformerne og undersøger deres naturlige samspil med strømforholdene.


Strøm og bundmateriale i tæt samspil
Strømmen tæt ved bunden i Femern Bælt er stærk nok til, at havbundsmateriale som sand og grus bevæger sig med strømmen – specielt under og efter stormvejr. Også bølger kan sætte havbundsmaterialet i bevægelse. Sandbølger og sandbanker dannes ved erosion og aflejring af det løse bundmateriale i et kompliceret samspil mellem sediment, strøm og bølger. Denne interaktion er med til at skabe de flotte rytmiske mønstre og former, som dækker en del af havbunden i Femern Bælt.


Avanceret kortlægning med ekkolod
Med et avanceret flerstrålet ekkolod, en såkaldt multibeam echo sounder, har eksperter gennemført en højtopløselig dybdeopmåling med mindre end 1 m mellem målepunkterne.     

På baggrund af dybdeopmålingerne er der udarbejdet kort, som viser, hvor dybt de forskellige typer af bundformer ligger. Kortene viser samtidigt deres skiftende hældninger.


Strømningsmodel giver svar
I alle områder med bundformer er denne modstand beregnet ved hjælp af en detaljeret strømningsmodel, som kan beregne strømhvirvlerne. Strømningsmodstanden fra bundformerne er anvendt til at beregne, hvordan de påvirker strømmen igennem bæltet. De måneformede sandbanker har for små bundhældninger til at påvirke strømmen væsentligt.

Nogle af de andre typer af sandbanker og sandbølger har større bundhældning, men da de trods alt kun dækker et begrænset område på bunden, viser undersøgelserne, at bundformernes indflydelse på vandstrømmen gennem Femern Bælt totalt set er lille.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Sandbølger og måneformede sandbanker

Der findes to hovedtyper af bundformer i Femern Bælt. De største er sandbølger, der som langstrakte bakker ligger på tværs af strømretningen. I Femern Bælt er de er op til 4 m høje og 600 m lange og ligger typisk på ca. 10-25 m vand. Den anden hovedtype er de måneformede sandbanker. På den centrale del af "månen" er de omtrent 0,5-1 m høje og noget lavere udefter på "armene", der strækker sig ca. 100-150 m ind mod Østersøen. De måneformede sandbanker finder man ofte på 25-30 m vand. Begge typer af bundformer bevæger sig med materialevandringen. Indstrømningen af det tunge, salte vand fra Kattegat ved bunden af Femern Bælt betyder, at de hovedsageligt vandrer mod Østersøen.

Sandbølgefelt
Foto: DHI
Sandbølgefelt
Grafikken viser dimensionerne af et sandbølgefelt. Her kan man se, hvordan sandbølgerne ligger på tværs af strømretningen og minder meget om gigantiske udgaver af de sandriller, vi alle kender fra sandbunden på badestranden.
Dykker og sandbanke
Foto: Christian B. Hvidt, NATURFOCUS
Dykker og sandbanke
Sandbanke på bunden af Femern Bælt.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player