Kysten er i konstant forandring og tilpasser sig vind og vejr, men også menne-skelige aktiviteter som kystbeskyttelse, havnebyggerier, havneoprensning etc. For eksempel er Lollands og Fehmarns kyster allerede i dag stærkt påvirkede af især diger og af de to havne i Rødby og Puttgarden.

Uanset om den faste forbindelse udformes som en bro eller en tunnel, handler det om at vide, hvordan de nye strukturer kan ændre materialevandringen og kysternes stabilitet. For at finde ud af det, benytter kystingeniører forskellige metoder - lige fra granskning af historiske kort og luftfotos til numeriske com-putermodeller.

Historiske kort og fotos
Kysternes historiske udvikling giver i sit eget sprog forståelse for områdets dynamik. Et eksempel er den markante ændring af Lollands kyst, da der efter den store storm i 1872 blev opført et dige og anlagt pumpestationer til tørlægning af store områder. Arbejdet betød, at en serie øer og laguner ved Lollands sydkyst blev omdannet til en lang, lige og befæstet kyststrækning. Derfor indgår studier af kysternes historiske udvikling i den morfologiske analyse af kysterne på Lolland og på Femern.

Analyserne udføres på grundlag af historiske luftfotos og ældre topografiske kort og giver kystingeniørerne værdifuld viden om kystområderne. Den viden bruges til at kalibrere de computermodeller, som benyttes til at dokumentere kysternes nuværende tilstand og til at forudsige, hvad den faste forbindelse kan betyde for kysterne.

Bølgemodeller i 2D
For at beregne materialevandringen langs Fehmarns og Lollands kyster skal man have statistiske data om bølgeforholdene. Det er nemlig bølgernes påvirk-ning af sandet på strandplanet, som er den drivende kraft bag materialevandringen.

Data fremskaffes ved at simulere bølgeforholdene i Femern Bælt på grundlag af vinddata for perioden 1989 – 2009. Bølgesimuleringerne foretages både for forholdene, som de er i dag, og for forholdene, som de vil være, når den faste forbindelse er bygget.

For at kunne beregne materialevandringen i et givet kystprofil er der desuden behov for data om dybde og vandstandsforhold samt om bundens beskaffenhed. Med sedimenttransportmodeller kan man nu beregne materialevandringens variation langs kysterne, hvilket giver det endelige grundlag for beregning af kystudviklingen.


Effekt af bro og tunnel undersøges
I første omgang beregnes materialevandringen for kysterne, som de ser ud i 2009. Derfor lægger man først de nuværende kystlinjer samt høfder, havne og lignende ind i modellen. Næste skridt er at tilføje modellen de strukturer, der påtænkes opført. Når man f.eks. lægger oplysninger om en bropille ind, bereg-ner modellen dens dæmpningseffekt på de bølger, der kommer ind mod kysten. Resultatet benyttes bl.a. til at vurdere, om der på nogle kyststrækninger er risiko for erosion og derfor behov for tiltag, som kan beskytte kysterne.

Mulighed for nye kystlandskaber
Gravearbejdet resulterer i overskudsjord. Det gælder specielt i tunnelprojektet. Det kan imidlertid give kysterne ny værdi - eller genskabe tidligere tabte vær-dier - hvis overskudsjorden benyttes til kunstigt anlagte kystlandskaber med nye strande, klinter, laguner og vådområder. Eksempler på kunstigt anlagte natur- og friluftsområder er Køge Bugt Strandpark og Amager Strandpark syd for København.

I forbindelse med sådanne opfyldninger vil man stræbe efter at etablere natur-elementer, som helt eller delvist kompenserer for en eventuel negativ virkning af opfyldningen. Under alle omstændigheder vil opfyldte områder på kystterritoriet påvirke den eksisterende kystlinje. Derfor bliver effekterne af mulige opfyldninger også undersøgt.