Vand
På land undersøges søer, vandløb og grundvand. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt.

Vandløb og søer bevares

print
Tilslutningsanlæggene til en bro eller tunnel placeres og udformes, så de påvirker vandmiljøet på Femern og Lolland mindst muligt. Derfor undersøges vandløb og søer i nærheden, før byggeriet går i gang.

Vandløbene på Lolland og Femern er meget påvirkede af mennesker gennem udretninger, uddybninger og udledning af næringsstoffer. Især på Lolland er mange vandløb kunstigt gravede kanaler, der ender i en pumpestation ved udløbet til havet. Der er med tiden opstået natur i tilknytning til disse menneskeskabte vandløb. 

Vandløb og søer er vigtige
Vandløb og søer fungerer som levesteder for dyr og planter. De er også mål for mange menneskers rekreative udfoldelser. Desuden har vandløb en vigtig funktion ved at lede nedbør væk fra landjorden og dermed sikre vores boliger, landbrugsjord og veje mod oversvømmelser.

Derfor undersøges dyre- og planteliv, vandkvalitet, vandføring og målsætninger for alle vandløb og søer tæt på tilslutningsanlæggene. Dernæst vurderes deres sårbarhed over for udledning af vejvand og andet drænvand.

Påvirkning fra den faste forbindelse
Hvis den faste forbindelse bliver en bro, kommer tilslutningsramperne til at ligge på en dæmning over jorden. Falder valget på en tunnel, vil ramperne ligge under jorden i afgravninger.

Ved broløsningen er der fokus på at beskytte vandløb og søer mod vand, der ledes væk fra de asfalterede arealer. Vandet kan nemlig indeholde forurenende stoffer, som kan være skadelige for vandmiljøet.

Hvis der bygges en tunnel, kan der både i anlægs- og i driftsfasen blive tale om at sænke grundvandet. Grundvandssænkninger kan mindske vandstanden i vandløb og søer, hvilket øger risikoen for udtørring i tørre perioder. En tunnel kan også betyde, at vandløb må lægges om, fordi afgravningen bliver så dyb, at man ikke kan føre vandløbet under uden at gøre det umuligt for fisk og andre vandlevende dyr at passere.

Sådan sikres vandløb og søer
Målet med VVM-undersøgelsen er bl.a. at finde ud af, hvordan man undgår at skade vandløb og søer. Hvis det viser sig, at en nødvendig sænkning af grund-

 

vandet ændrer vandstanden i vandløb eller søer, vil det oppumpede grundvand blive ledt tilbage til søen eller vandløbet, så vandstanden igen hæves.

Derudover vil der blive bygget forsinkelsesbassiner, hvor vand, der ledes bort fra vej og jernbane, får lov at stå i en periode, så de skadelige stoffer kan bundfælde. Vandet fra forsinkelsesbassinet ledes ud i begrænsede mængder, og i tilfælde af uheld med spild af særligt forurenende stoffer kan der lukkes helt af for udløbet.

Vandloeb.JPG
Et vandløb snor sig langs diget på Femerns nordkyst. (foto: Trüper Gondesen Partner)


roeranlaeg_lolland.jpg 
Både på Lolland og Femern er mange vandløb stærkt reguleret og derfor næsten snorlige. (foto: Jan Fischer Rasmussen)

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Naturlige søer på Lolland og Femern
På Lolland og Femern findes en del små, stillestående vandhuller. Nogle få er naturlige, men de fleste er menneskeskabte såsom mergelgrave eller råstofgrave brugt i forbindelse med digebygning. Der er ingen store naturlige søer på Femern. Maribosøerne, der ligger et stykke uden for undersøgelsesområdet, er med 1.140 ha det største søområde på Lolland.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player