Mærkning af havfugle med sendere er en særdeles nyttig metode, som giver øget indsigt i havfuglenes færden og levevis – både for de biologer, som gennemfører miljøundersøgelserne, og for den brede befolkning.

Før fuglene kan mærkes, skal de fanges. Det gøres bedst med net om natten, og er en svær manøvre, som kræver såvel tålmodighed som stor erfaring. Det er radio-/sattelitsenderne, som giver mulighed for at følge havfuglenes ofte lange og spændende flyveruter.

Edderfuglenes parforhold
En af de havfuglearter, hvis privatliv studeres nøje, er edderfuglen. Femern Bælt er nemlig et af edderfuglens overvintringsområder. Edderfugle-hannerne ankommer som regel til området fra deres årlige sommerferie ved Vadehavet i perioden fra august til oktober. Her bruger de nogen tid på at udvælge sig en af områdets hunner, og dernæst fuldbyrdes bekendtskabet mellem han og hun.

Parringen foregår i vinterkvarteret. Efter parring - typisk i slutningen af marts – sætter parret sammen kursen nordpå. Efter en dag eller to på vingerne slår de sig ned på det stadig tilfrosne hav mellem Finland og Sverige, mens de venter på, at isen skal smelte, så hunnen kan lægge sine æg på en af områdets småøer, hvor æggene kan være i fred for bl.a. ræve og mårhunde.

Rundt om broer
Edderfuglens vandringer er blot et af mange forhold i havfuglenes liv, som følges nøje af de fugleeksperter, der gennemfører miljøundersøgelserne.

Et andet element er fuglenes opførsel ved broer, som registreres for det tilfælde, at en broløsning foretrækkes over Femern Bælt. Derfor er der lavet sammenlignende undersøgelser ved bl.a. Kalmarsund-broen, som forbinder det svenske fastland med Öland.

Mærkning med sendere kan fortælle biologerne om havfuglenes flyveruter ved broer og kan være nyttigt for arbejdet med den faste Femern Bælt-forbindelse. Og metoden kan være med til at kortlægge mange andre spændende forhold ved havfuglene og deres levevis.