For både Femern og Lolland gælder, at landskabet er opstået ved, at sten, grus og ler er blevet aflejret og eroderet af isen under istiden og har opbygget bakker og dale. Efter istiden var Femern Bælt en lang årrække ikke andet end en stor flod, og på bunden af bæltet kan man se spor af, hvordan floden snoede sig. Senere oversvømmede stenalderhavet bæltet, og siden har mennesker bygget diger, byer og veje, som har påvirket landskabets udseende, funktion og værdi. Nye elementer i landskabet
|
strække sig nogle kilometer ind i landet. Ramperne til en bro kommer til at ligge over jorden på piller eller dæmninger, mens ramperne til en tunnel ligger under graves ned i jordoverfladen. Ramperne skaber en ny barriere i landskabet, uanset om den faste forbindelse bliver en bro eller en tunnel. Det samme gælder betalingsanlægget på Lolland, som med sin størrelse, belysning og trafik vil udgøre et markant element i landskabet. Ilandføringen kan også få betydning for Femerns og Lollands kyster. F.eks. kan landskabet tæt på kysten ændre sig som følge af erosion og aflejring. Visualiseringer letter arbejdet |
Mennesker har gennem tusinder af år kultiveret deres omgivelser. Landskabet og jordbunden har haft betydning for, hvordan mennesker har bosat sig, og om jorden er dyrket, skov eller uforstyrret natur.
Et landskabs historie er derfor vigtig, når man skal vurdere den fremtidige brug af området. I vurderingerne indgår bl.a. landskabets oplevelsesværdi og analyser af sårbarhed over for tekniske anlæg.