Land
Miljøundersøgelser skal vise, hvad en fast forbindelse vil betyde for dyr og planter og for landskab og jordbund på Femern og Lolland. Også påvirkninger fra støj, lys og forurening bliver grundigt undersøgt.

Landskabet forandres

print
Landskaberne på Lolland og Femern er på hver deres måde specielle. Og selv om en fast forbindelse er et stort fysisk projekt, er det hensigten at bevare de landskabelige værdier så godt som muligt. Især tilslutningsanlæggene på de to øer fylder meget, og derfor undersøges landskabet og jordbunden omkring disse anlæg, inden byggeriet går i gang.

Mark_hoest.jpg
Landskaberne på Femern og Lolland blev dannet i istiden. Siden har mennesker påvirket landskabets udseende ved at dyrke jorden og ved at bygge diger, veje og byer. (foto: Femern A/S)

For både Femern og Lolland gælder, at landskabet er opstået ved, at sten, grus og ler er blevet aflejret og eroderet af isen under istiden og har opbygget bakker og dale. Efter istiden var Femern Bælt en lang årrække ikke andet end en stor flod, og på bunden af bæltet kan man se spor af, hvordan floden snoede sig. Senere oversvømmede stenalderhavet bæltet, og siden har mennesker bygget diger, byer og veje, som har påvirket landskabets udseende, funktion og værdi.

Nye elementer i landskabet
På begge sider af Femern Bælt bliver jernbaner og motorveje ført hen til tilslutningsramperne, der vil

 

strække sig nogle kilometer ind i landet. Ramperne til en bro kommer til at ligge over jorden på piller eller dæmninger, mens ramperne til en tunnel ligger under graves ned i jordoverfladen.

Ramperne skaber en ny barriere i landskabet, uanset om den faste forbindelse bliver en bro eller en tunnel. Det samme gælder betalingsanlægget på Lolland, som med sin størrelse, belysning og trafik vil udgøre et markant element i landskabet.

Ilandføringen kan også få betydning for Femerns og Lollands kyster. F.eks. kan landskabet tæt på kysten ændre sig som følge af erosion og aflejring.

Visualiseringer letter arbejdet
Målet med undersøgelserne er at finde ud af, hvordan man så vidt muligt kan bevare de landskabelige værdier. Først og fremmest kan man placere anlægget, så det ikke gennemskærer de mest værdifulde landskaber. Dernæst kan man udforme anlægget, så det falder naturligt ind i omgivelserne. Endelig kan man sikre passage for mennesker, dyr og vandløb på tværs af anlægget i form af stier, faunapassager og broer.

I denne planlægning er såkaldte visualiseringer et godt redskab. En visualisering er et foto, en tegning eller en 3D-animation som viser, hvordan landskabet ser ud både før og efter etablering af den faste forbindelse. På den måde bliver det muligt at sammenligne påvirkningen fra forskellige linjeføringer og udformninger.

 
Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Mennesket i samspil med landskab og jordbund

Mennesker har gennem tusinder af år kultiveret deres omgivelser. Landskabet og jordbunden har haft betydning for, hvordan mennesker har bosat sig, og om jorden er dyrket, skov eller uforstyrret natur.

Et landskabs historie er derfor vigtig, når man skal vurdere den fremtidige brug af området. I vurderingerne indgår bl.a. landskabets oplevelsesværdi og analyser af sårbarhed over for tekniske anlæg.

Visualisering af vej og bane mod bæltet
Grafik: Søren Amsnæs

grafik_landskab.jpg
Visualiseringer er gode til at give landskabsspecialister et indtryk af, hvordan den faste forbindelse vil påvirke landskabet. Denne viden benytter de, når de skal komme med anbefalinger til placering af landanlæggene, der især udgøres af vej og jernbane.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player