Klitter dannes på steder, hvor der kommer tilstrækkeligt med sand fra havet. For planter er "sandbunkerne" på stranden meget vanskelige levesteder. Som følge af vind, regn og højvande sker der hele tiden omlejringer, der til dels gør området helt uegnet som levested. Kun få plantearter som marehalm og sandhjælme er tilpasset sådanne miljøforhold. Med deres ofte meterlange rodsystemer trænger de dybt ned i klitterne og medvirker dermed til at stabilisere klitterne. Strandenge dannes derimod langs flade, beskyttede kyster uden væsentlig bølgepåvirkning. Alle strandenge har det til fælles, at de er påvirket af det saltholdige havvand. Det betyder, at de enten oversvømmes med jævne mellemrum, eller at deres grundvand er forbundet med havvandet. Hvis en strandeng ikke plejes med får eller kvægs græsning, udvikler der sig i løbet af kort tid en tæt bevokset sump eller et rørkrat, der er domineret af høje planter som tagrør og strandkogleaks.

Biologer på feltarbejde
Alle klitter og strandenge i undersøgelsesområdet er undersøgt af biologer, som har udarbejdet en artsliste for hver enkelt lokalitet. Lokaliteterne er værdisat systematisk på baggrund af de plantearter, der er fundet. Undersøgelsesresultaterne er meget forskellige, afhængigt af græsningen og lokale forhold på mindre områder. I tætte rørkrat giver de ofte meterhøje tagrør så meget skygge, at kun få andre plantearter kan vokse her. I områder, hvor rørene er mindre tætte eller er beskåret, og i områder med omfattende græsning kan der dog også godt forekomme andre plantearter, der er typiske eller sjældne for strandenge. Disse lokaliteter markeres som særligt værdifulde på kortet.

Strandtudser og slangetunge
Undersøgelserne viste, at mange af de registrerede strandenge som følge af manglende pleje har udviklet sig til tæt bevoksede sumpe med forholdsvis få arter. De mere positive eksempler på Lolland omfatter engarealerne ved Saksfjed Inddæmning med pæne bestande af soløjealant og jordbærkløver.

Sandgraveedderkop lever på sandede kyster og oftest på skrænter. Her graver den en gang i sandet, hvor den opholder sig det meste af tiden. I forbindelse med miljøundersøgelserne blev edderkoppen fundet i det beskyttede naturområde "Grüner Brink" på Femern. Den er også kendt på Lolland, men ikke inden for undersøgelsesområdet. Arten er fredet i hele Tyskland (foto: Holger Gruss).

Selv om diget ved Skasfjed Inddæmning oprindeligt er skabt af mennesker, er der i løbet af et århundrede dannet en velstruktureret klittype som følge af aflejring af sand. Her findes meget sjældne plantearter som f.eks. klæbrig limurt og mangeblomstret ranunkel.

I den østlige del af undersøgelsesområdet på Femern findes kystskrænter, der er både geologisk og botanisk interessante. Skrænterne er op til et par meter høje, og her vokser planten rød tandbæger, som er beskyttet i Schleswig-Holstein. En anden "grøn ø" i landskabet, der ellers er præget af landbrug, er det beskyttede naturområde "Grüner Brink". Det er en mosaik af strandsøer, klitter og strandenge, som er levested for bl.a. strandtudse og sandgraveedderkop.