Samfund
Ny infrastruktur får betydning for samfundet nu og i fremtiden. Derfor undersøges erhvervsliv, friluftsaktivitter, turisme og boligforhold. Der bliver også kigget på, om kulturarven bliver påvirket.

Mennesker får ændrede muligheder

print
En fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland kan betyde store ændringer for lokalbefolkningen, både med fordele og ulemper. Mange andre grupper i samfundet vil også blive påvirket. Det gælder, mens broen eller tunnelen bygges, og når den åbner for trafik. Derfor indgår forholdene for mennesker og samfund som en del af VVM-undersøgelsen.

Inden byggeriet går i gang, kortlægges de arealer  nord og syd for Femern Bælt, som kan blive direkte berørt af den faste forbindelse. Heri indgår også en nøje undersøgelse af de mennesker, der bliver berørt af projektet. Undersøgelsen vil bl.a. fastslå., om jorden er dyrket eller om den bruges til fritidsformål som f.eks. sommerhuse og turistcentre, eller om der er andre væsentlige erhvervsinteresser.

Desuden undersøges det, om ændringer i trafikken i markant grad påvirker forskellige samfunds- og erhvervsgrupper, f.eks. inden for turismen. I så fald vil de også blive kortlagt i mere detaljeret omfang.

Potentiale for udvikling
På Femern er der en veludviklet turisme, og på Lolland er man i fuld gang med at udvikle energi-projekter. Undersøgelser vil bl.a. belyse nye muligheder og eventuelle begrænsninger, som en fast forbindelse giver i disse områder. En bro eller tunnel vil alt andet lige give bedre adgang til nye markeder og nye turistmål, og det vil kunne medføre ændringer for både erhvervsliv og friluftsliv.

 

Kite_surfing.jpg
Femerns kyster er populære turistmål ─ ikke mindst blandt kitesurfere. (foto: Femern A/S)


Nyt trafikmønster ændrer støj og udsigt
Trafikken vil medføre ny støj langs den nye vej- og togforbindelse. Også de visuelle påvirkninger vil ændre sig på land ved ramperne og betalingsanlægget på Lolland samt på havet, hvis den faste forbindelse bliver en bro. Langs den gamle vejforbindelse til havnene i Puttgarden og Rødbyhavn bliver der til gengæld mere fredeligt.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Information til borgerne

I anlægsperioden skal der bruges arealer og arbejdskraft til anlægsaktiviteterne, og trafikken til anlægsområderne øges. Selvom der vil blive en gjort en stor indsats for at undgå, at det medfører gener, vil støj, støv og trafikale omlægninger blive et uundgåeligt resultat af anlægsarbejderne.

Undervejs i byggeprocessen informerer Femern A/S både naboer og brugere af områderne om, hvilken betydning den faste forbindelse får for dem og deres omgivelser.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player