På begge sider af Femern Bælt er der mange spor fra forskellige tidsepoker. Ved etableringen af land-anlæggene til den faste forbindelse, vil denne kulturarv blive bevaret så godt som muligt. Registreringen af værdierne vil også medføre mere opmærksomhed på de fysiske spor af den historiske udvikling og derved sikre, at eftertiden både får glæde af kulturarven og mulighed for at udforske den.

Vor tids kulturarv
Femern Bælt-regionen er rig på spor, der fortæller en lang historie, som i hovedtræk er fælles for menneskene nord og syd for bæltet. I stenalderen var vandstanden væsentligt lavere end i dag, og derfor findes der spor efter bosætning på det, der i dag er havbund. På havbunden findes også skibsvrag fra forskellige perioder.

På landjorden påkalder bosætninger og anlæg fra de tidligste tider sig arkæologernes opmærksomhed, selv om disse værdier i dag ofte er dækket af tykke jordlag. Derudover er det landsbyerne, landbrugs-landet, herregårde, landindvinding, infrastruktur, industrimiljøer, turismeanlæg, havne og byer, der har sat deres præg på kulturlandskabet, og som flere steder rummer værdifulde kulturhistoriske interesser.

Undersøgelsen og vurderingen af kulturarven i forbindelse med Femern Bælt-projektet er en proces i flere faser, hvor fagfolk undervejs i anlægs- og

    
Knivskedebeslaget og lerkaret er fra den ældre middelalder (1050-1250 e.Kr.). De er fremstillet af venderne, som var en slavisk stamme, der levede i den sydlige del af østersøregionen. Begge er fundet på Lolland og vidner om den livlige kontakt, der allerede dengang var på tværs af Femern Bælt. (fotos: Museum Lolland-Falster)  

driftsfasen vurderer, om bevaring af kulturarven kan gøres bedre.

Sådan undersøger vi
Kulturarven bliver kortlagt på baggrund af eksisterende viden og ved feltarbejde. Både myndigheder og lokale kulturhistoriske museer vil kunne bidrage med viden, som kan belyse den arkæologiske kulturarv samt kulturarven fra middelalderen og fra nyere tid. Desuden vil vi undersøge, hvad der findes af relevante oplysninger på gamle kort, på luftfotos samt i diverse databaser og på websider.