Vand
På land undersøges søer, vandløb og grundvand. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt.

Optælling fra fly og færge

print
Marsvin er meget sky dyr, og derfor kan støj og lys fra anlægsarbejdet og fra driften af den faste forbindelse potentielt virke forstyrrende. For at vurdere dette bliver marsvinets antal, udbredelse og leveområder studeret.


Ombord på en fiskerbåd er marinebiologer ved at gøre klar til at placere en satellitsender på et marsvins rygfinne (foto: Rune Dietz).


Marsvin forekommer jævnligt i Femern Bælt. Selv om det ikke er i samme mængder som i Storebælt, anses Femern Bælt alligevel for at være et vigtigt leveområde for marsvin. Det er også et transitområde for bevægelser mellem det østlige og det vestlige Østersøen. Marsvin er meget mobile, og efter mærkning i de indre danske farvande er dyr blevet sporet så langt væk som Bornholm i øst og Shetlandsøerne i Nordsøen.

Undersøgelser i søgefelter
For at registrere det totale antal og den samlede udbredelse af marsvin i Femern Bælt og de tilstødende farvande, bliver der foretaget kortlægning fra luften. Det sker ved at flyve parallelt med søgefelterne, mens tre observatører ombord på flyet tæller alle de marsvin de kan se, og noterer afstanden fra flyet til dyret. Da marsvin kun tilbringer kort tid ved havoverfladen bruges afstanden mellem dyret og flyet til at beregne tætheden og det samlede antal. Undersøgelserne kræver et meget roligt hav, og er derfor afhængige af vejrforholdene. 

Marsvin bliver også talt fra færgerne, der sejler mellem Lolland og Fehmarn. I godt vejr er der placeret en observatør på hver siden af færgen, som nøjagtigt noterer de marsvin, de ser.

Akustisk overvågning
En anden undersøgelsesmetode er passiv, akustisk overvågning ved hjælp af autonome marsvinedetektorer (PODs). De består af hydrofoner kombineret med en optager, der lagrer de registrerede data. Marsvin afgiver højfrekvente lyde, som de bruger til at orientere sig og når de skal fange byttedyr under vandet.

 

 Derfor er denne metode meget effektiv, når man skal dokumentere tilstedeværelsen af marsvin uafhængigt af vejrforholdene. Det giver også marinebiologer mulighed for at studere døgnrytmen og sæsonrytmen hos marsvinene og deres brug af leveområderne.

Satellitsendere
Marsvin bliver af og til fanget af fiskere, men i bundgarn er de normalt ikke i fare, og kan derfor sættes levende ud igen. For at studere deres bevægelser i Femern Bælt og det større Østersøen er ni indfangede dyr blevet udstyret med satellitsendere, og nu kan marinebiologer spore deres bevægelser over store afstande. Marsvin er meget mobile, og efter mærkning er dyr fra de indre danske farvande blevet sporet så langt væk som Bornholm i øst og Shetlandsøerne i Nordsøen. Derfor vil denne undersøgelse give vigtige informationer om leveområderne og bevægelser mellem områderne.

Støj fra skibstrafikken
Undervandsstøj er en potential fare for marsvin og andre havpattedyr, og støjen fra skibsfarten og anlægsarbejdet kan forstyrre marsvinene i Femern Bælt. For at fastslå et udgangspunkt for senere undersøgelser bliver det omgivende lydniveau registreret ved hjælp af stationære hydrofoner.

Da Femern Bælt er en meget travl sejlrute bidrager skibstrafikken betydeligt til det omgivende lydniveau, som er højere end i andre områder. De mulige påvirkninger fra skibstrafikken gennem Femern Bælt og tilhørende støjemissioner bliver studeret ved at sammenligne forekomsten af marsvin med skibstrafikken og støjniveauet.


Med satellitsenderen på plads sættes marsvinet tilbage i vandet. I nogle tilfælde har senderen givet informationer om marsvinets bevægelser i over 14 måneder. Det er en verdensrekord for mærkning af hvaler (foto: Rune Dietz).

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Satellitsporing af marsvin

Som et led i de miljømæssige studier blev ni marsvin indfanget i de indre danske farvande og mærket med satellitsendere. Se de individuelle data for hvert enkelt marsvin
De ni marsvins bevægelser kan følges på websiden sporing af marsvin. (På websiden, vælg ID nummer og tryk “update”.

ID numrene på de ni marsvin, der bliver fulgt i Femern Bælt:

  • 200817758
  • 200817764
  • 200806170
  • 200906422
  • 200956571
  • 200957098
  • 200957100
  • 201056573
  • 201057102

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player