Vand
På land undersøges søer, vandløb og grundvand. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt.

Torskens opvækst i Femern Bælt

print
Både økonomisk og miljømæssigt har torsken en vigtig rolle som den mest betydningsfulde rovfisk i Østersøen. Derfor bliver der foretaget intensive undersøgelser af deres gydeområder og opvækstområder for at sikre deres habitat under byggeriet af den faste forbindelse.

I Østersøen er torsken delt i en vestlig art og en østlig art, hvor grænsen går ved Bornholm. Den østlige torsk gyder øst for Bornholm, især i Bornholmerdybet, mens den vestlige art gyder i Bælthavet. Det omfatter de dybe farvande i Femern Bælt, og afkommet herfra menes at bidrage betydeligt til den østlige art. Begge torskearter er kendt for en betydelig migration mellem fødeområder og gydeområder.

Iltholdigt havvand er vigtigt
Torskeæg flyder i saltvand, men i det mere brakholdige vand i det østlige Østersøen synker æggene ned til lag med mere iltrigt vand, der er nødvendigt for æggenes udvikling. Derfor er marinebiologer nu ved at undersøge, om den faste forbindelse kan forårsage en nedgang i forsyningen af iltholdigt havvand, der kan have betydning for torskenes gydning i det østlige Østersøen.

Ud fra modelkørsler, hvor man sammenligner forudsigelser af hydrologiske og kemiske forhold med kravene til torskens gydning, kan den potentielle virkning af torskens gydning i Bornholmerdybet vurderes for hvert af scenarierne for den faste forbindelse. Tilmudring af torskeæg på grund af sedimentspild i forbindelse med byggearbejdet kan ødelægge æggenes udvikling i Femern Bælt, ligesom det kan svække de unge torsks overlevelsesevne.

 

Forsøg med dosis-respons i akvarier
Derfor vil tidspunktet for torskens gydning og udbredelsen af gydeområdet i Femern Bælt blive studeret grundigt gennem systematisk indsamling af æg og larver. Indsamlingen foretages med et såkaldt bongonet. Ud fra alderen på de indsamlede æg og larver kan gydeområderne lokaliseres ved hjælp af “back-tracking”, når man kender vandstrømmene. Desuden bliver der udført forsøg med dosis-respons for at vurdere effekten af sedimenter på æg og larver. Det sker ved at tilføre sedimentmateriale i forskellige koncentrationer til akvarier med æg og larver. Denne viden skal bruges til planlægningen af anlægsarbejdet.

Overflod af unge torsk
Udover at være et gydeområde for torsk er Femern Bælt også et opvækstområde for unge torsk, og derfor skal området beskyttes. Studier af fiskebestanden har vist en overflod af unge torsk, især i områder med bevoksning og muslinger. Studierne har til formål at identificere de forskellige fiskesamfund i deres respektive leveområder. Undersøgelserne udføres månedligt med udsætning af 60 biologiske undersøgelsesnet i de forskellige leveområder på lavt vand. Der bruges 60 m lange gællenet med 12 forskellige netmaskestørrelser.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Registrering på havet

Kortet viser de registreringsstationer, der er anvendt til at registrere fiskeæg og larver i havet.

Kort: Undersøgelsesstationer for fiskeæg og -larver (PDF)

Mandskab på båden arbejder med et bongonet
Foto: Maks Klaustrup

 
Marinebiologer indsamler æg og larver med bongonet for at bestemme tid og sted for torskens gydning i Femern Bælt. 

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player