Undersøgelserne skal bl.a. klarlægge, om en bro kan være til hindring for fugletræk og om der er risiko for negative påvirkninger af især beskyttede arter. Altid klar med kikkerten Følges af radaren døgnet rundt For også at kunne registrere fuglenes trækhøjde anvendes der ved fem stationer ekstra lodret opstillet radarudstyr, der sender radarstrålerne vertikalt op i luften. Med dette udstyr kan fugletrækket følges i en højde på op til 1,5 km. I forbindelse med undersøgelserne af forbindelsen over Femern Bælt anvendes der også en radar med snævert strålebundt fra gamle schweiziske militærlagre. Dette udstyr afsøger ved hjælp af en fokuseret radarstråle himlen for objekter, der bevæger sig. Så snart et sådant (dvs. en fugl eller en flok) er fundet, følges målet automatisk, indtil det er uden for rækkevidde. Som resultat vises trækretningen, trækhøjden og flyvehastigheden.
|
I to kilometers højde over Femern Bælt Hvordan landfugle, der flyver om dagen, reagerer på den nødvendige krydsning af et havområde, fremgår af radarundersøgelserne. Særligt mindre fugle flyver op i store flyvehøjder, så snart de forlader kysten. Med radaren kunne man følge, hvordan en flok mindre fugle fløj op i en højde på op til 2 km, efter at de havde forladt Lollands kyst, som om de skulle overstige et usynligt bjerg. Fuglene gør det formodentlig for at orientere sig og finde den korteste forbindelse til næste landingsplads. Rovfugle udnytter opvarmet luft, der stiger opad, og kommer således op i højden, mens de kredser over land, hvorefter de krydser en stor del af Femern Bælt svævende. En bro i Femern Bælt udgør ikke en barriere for landfuglene. En eventuel kollisionsrisiko skal dog vurderes og evalueres. Vandfugle |
De igangværende undersøgelser viser en række nye og videnskabeligt meget værdifulde resultater, således at VVM-redegørelsen kan baseres på et omfattende datagrundlag, der er sjældent i forbindelse med et projekt. Hidtil er der registreret mere end 200 fuglearter, som krydser Femern Bælt på deres træk. Databasen indeholder mere end 2 millioner visuelle observationer og 200.000 akustiske registreringer samt omkring 100.000 radarobservationer af over 200 fuglearter.
En bro kan udgøre en barriere og som sådan afbryde trækruter. Fugle kan kollidere med brokonstruktionen eller blive ofre for brotrafikken, hvis de lander på broen. Frygten for fuglekollisioner vedrører først og fremmest situationer, hvor trækfugle tiltrækkes af lyset fra broen og trafikken under dårlige vejrforhold. Disse potentielle risici vurderes og evalueres