Vand
På land undersøges søer, vandløb og grundvand. Til havs sætter undersøgelserne bl.a. fokus på havets dyre- og planteliv og på, hvad en fast forbindelse vil betyde for vandgennemstrømningen i Femern Bælt.

Grundvandet bliver sikret

print
En fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland kan medføre lokale påvirkninger af grundvandet, der kan blive sænket og forurenet.

Det ferske grundvand under Femern og Lolland er dannet af den nedbør, der falder på de to øer. Undervejs gennem jorden renses urenheder bort, og derfor er grundvand meget renere end regnvand og kan bruges som drikkevand. Imidlertid indvinder man ikke drikkevand i de berørte områder på Femern og på Lolland.

En tunnelløsning vil påvirke grundvandet, f.eks. ved ændring af grundvandstanden i jorden, men også ændret brug af arealer til f.eks. betalingsanlæg kan påvirke nedsivning af regnvand til grundvandet, og det giver risiko for forurening af grundvandet.

Tunnel og asfaltering påvirker grundvandsspejlet
Når man anlægger en ny fast forbindelse, kan det blive nødvendigt at grave ned under grundvands-spejlet. Det kan betyde, at man i anlægsfasen vil pumpe grundvand op for at holde byggegruben tør. Ved at gøre tunnelen vandtæt kan man undgå at skulle pumpe permanent, når projektet er færdigbygget.

Tilslutningsveje og -ramper bliver asfalteret, og på Lolland skal der desuden placeres et betalings-anlæg. Det betyder, at den nedbør, der falder på de asfalterede områder, ikke længere siver til grund-vandet, men formodentlig ledes hen til vandløb. Begge dele kan medføre, at grundvandsspejlet lokalt vil falde.

 

Drikkevand_fontaene.jpg
Drikkevand kommer fra undergrunden. Både på Femern og Lolland hentes drikkevandet imidlertid fra andre områder end der, hvor landanlæggene til den faste forbindelse placeres. (foto: Femern A/S)


Hvis der sker et spild
Trafikken på den faste forbindelse vil udlede miljø-fremmede stoffer, der kan sprede sig til omgivelserne og i fortyndet udgave sive ned til grundvandet. Det meste vil dog blive opsamlet direkte fra de asfalterede områder og ledt til vandløb eller havet.

Ved et uheld med f.eks. en væltet tankvogn vil der være risiko for lokal forurening af grundvandet. Risikoen er størst, hvis olien løber ud over vejsiderne. Hvis forureningen holder sig på vejen, vil den blive samlet op i afvandingssystemet.

Hvad er en VVM?

Læs mere her 

Publikationer

Besøg vores arkiv her

Fakta
Hvad er et grundvandsspejl?
Grundvandsspejlet er det niveau under jordoverfladen, hvor grundvandet befinder sig – ligesom vandspejlet i en sø. Grundvandet ligger ofte i sandlommer i undergrunden. Det kan være såkaldt artesisk, når det er holdt nede af ovenliggende og mere tætte lerlag, eller det kan være frit. Når man pumper mere grundvand op, end der dannes, sænker man grundvandsspejlet.

Timeline

Alternative content

Get Adobe Flash player