Hvert efterår vandrer ål fra hele verden i stort antal til ynglepladserne i Sargassohavet midt i Atlanten. Når de har gydt deres æg, bliver næste generation af ål båret med golfstrømmen hele vejen til de nordeuropæiske farvande, fra Nordsøen ind i Østersøen.

En sejlivet 50-årig
Ålen gennemgår en række transformationer i sit liv fra den som æg strømmer væk fra den atlantiske gydeplads. Når den når farvandene i og omkring Femern Bælt, er den glasklar. Senere bliver den gul og mere stedfast. Og når den på et tidspunkt er moden til det, sætter den som blank ål igen kursen hjemover, fortæller marinbiolog Maks Klaustrup, Orbicon│Leif Hansen A/S.

"Ålen er en sejlivet fisk, som kan blive over 50 år, og som både kan klare sig i saltvand, brakvand og ferskvand. Vi ved ikke, hvorfor den vælger et tidspunkt frem for et andet til at søge hjem. Nogle gør det allerede som 6-årige, andre er 50 år, før de vandrer tilbage. Vi ved heller ikke med sikkerhed, hvordan ålen navigerer, og hvordan den finder hjem til Sargassohavet. Men vi ved, at den fra Østersøen kommer gennem enten Guldborgsund, Øresund eller Femern Bælt," siger Maks Klaustrup.

Ålens vandrejournal
Maks Klaustrup er en af de biologer, som undersøger ålens vandringer, og som fører den "vandrejournal", der skal være med til at kaste lys over ålens migration og de mulige konsekvenser, en fast Femern Bælt-forbindelse kan have for den udholdende svømmer.

"Vi er i gang med en større kortlægning af ålens migration og de ruter, den følger, så vi kan belyse, hvilken indflydelse en fast forbindelse kan have. Hvis det for eksempel viser sig, at størstedelen af ålene trækker gennem Øresund, vil den faste Femern Bælt-forbindelse formentlig være af begrænset betydning for ålen," forklarer Maks Klaustrup.

Lokale netværk virker
Ålene mærkes og bliver så siden fanget af fiskere i de danske og tyske farvande. Mærkningen er af stor værdi for projektet, og derfor er der udskrevet en konkurrence for at få fiskerne til at sende så mange mærker ind som muligt til Maks Klaustrup og resten af undersøgelsesholdet.

Der er også skabt synlighed om initiativet gennem annoncering i bl.a. Fiskeritidende og gennem flere lokale netværk og mund-til-mund-metoden. Det har hidtil været en stor succes, konstaterer Maks Klaustrup.

"I løbet af 2008 mærkede vi knap 2000 ål og fik 270 mærker tilbage fra fiskere. Det er vi meget tilfredse med".