I Østersøen og de indre farvande findes et rigt algeliv. Under miljøundersøgelserne er der ind til nu fundet 56 arter i Femern Bælt.

Alger er afhængige af både lys og næringsstoffer. Til gengæld producerer de ilt gennem fotosyntese, og derfor er deres overlevelse væsentlig for alle os andre. Af samme grund indgår undersøgelser af algernes udbredelse og vilkår også i miljøundersøgelserne forud for den faste Femern Bælt-forbindelse.

"De store tangplanter er en meget vigtig del af vores kystnære økosystemer. De er blandt de første led i fødekæden, de er vigtige producenter af organisk stof og ilt, og de er med til at forme levesteder i havet for fisk og for andre alger," forklarer biolog Anne Lise Middelboe, DHI.

På dybt og lavt vand
Algerne i havet har forskellige farver, former og størrelser bl.a. afhængigt af, om de lever på dybt eller lavt vand. På lavt vand får algerne meget sollys, men på 30 meters dybde er det kun ca. 0,1 procent af overfladelyset, der når ned.

"Det er vi meget opmærksomme på. For når der skal graves ud til den faste forbindelse, kan det ikke undgås, at der frigives sediment fra havbunden i vandsøjlen. Det kan vanskeliggøre vilkårene for de alger, der lever på dybere vand, hvis sedimentspildet bliver i vandsøjlen i længere tid, fordi de så ikke får tilstrækkeligt lys. Nu undersøger vi derfor, om sedimentspildet vil påvirke algernes vilkår," siger Anne Lise Middelboe.

I den forbindelse har biologerne taget adskillige algeprøver i hele Femern Bælt området med henblik på at fastlægge algernes antal og udbredelse.

Arter i tilbagegang
En af de vigtigste arter i Østersøområdet, blæretang, har været i tilbagegang de sidste årtier. Det er en udvikling, der skal følges nøje for at sikre den biologiske mangfoldighed i Østersøområdet. Og for at sikre at der også fremover er ilt nok i havet.